logo
CyclingLive
"Velkommen til CyclingLive. Vi er Danmarks nye cykelside. Her får du alt det bedste fra de danske ryttere helt fra ungdomsrækkerne til de professionelle. Vi er ude og dække en række af de danske løb på de danske landeveje, og vi følger også kvindecykling og banecykling tæt. Endnu engang velkommen til CyclingLive. Sammen brænder vi for cykelsporten!
Læs mere her →
Facebook
Efter sejren til Mads Würtz Schmidt fangede CyclingLive en glad sportschef
Efter sejren til Mads Würtz Schmidt fangede CyclingLive en glad og tilfreds sportschef hos Team Virtu Pro-Veloconcept, Ricky Enø, der mener, at det er en kæmpestor sejr, holdet i dag fik.
Ricky Enø, Virtu Pro-Veloconcept, Cykel nyheder, Cykel interview, Cykel interviews, Ricky Enø interview, Landevejscykling, PostNord Danmark Rundt,
15835
page,page-id-15835,page-template-default,ajax_updown,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Efter sejren til Mads Würtz Schmidt fangede CyclingLive en glad og tilfreds sportschef hos Team Virtu Pro-Veloconcept, Ricky Enø

Ricky Enø

Efter sejren til Mads Würtz Schmidt fangede CyclingLive en glad og tilfreds sportschef hos Team Virtu Pro-Veloconcept, Ricky Enø, der mener, at det er en kæmpestor sejr, holdet i dag fik.

– Jamen det er jo fuldstændig vanvittigt. Det er jo det absolut største, vi kan opnå som Kontinentalhold, og der har været utrolig meget pres på Mads, og så lever han bare op til det, og der var jo spænding til aller sidst, så det kan ikke blive større, det er fuldstændig vanvittigt.


Nu har du jo prøvet en del som både sportsdirektør og rytter gennem tiden, hvor højt rangerer sådan en sejr holdmæssigt?

– Vi har haft høje forventninger til Mads, og Mads havde det jo også svært sidste år på Kiddesvej, hvor han tabte ca. samme tid på Vejle-etapen, så vi vidste jo godt, at det ville blive svært for ham, men det at vi hele tiden stod sammen som hold gjorde, at han i stedet for at tabe 5 minutter kun tabte 1 minut og 6 sekunder på det samlede, så det har også gjort, at han har givet den en ekstra skalle i dag.

– Vi har haft nogle høje ambitioner. Jeg kigger ikke så meget på, hvad de andre har haft af ambitioner. Jeg kigger i stedet meget på, hvad vi gerne selv vil opnå, og hvem vi tror på, men som det ser ud nu, har vi gode chancer for at komme i top 3. Vi er kommet på podiet på første etape, og vi har vundet en etape, altså det kan ikke blive et bedre Post Danmark Rundt for os, det kan det ikke.


Samtidig forholder Ricky Enø sig til Mads Würtz Schmidts udvikling i forhold til at kunne køre med om sejren i de lidt mindre etapeløb, og sportschefen hos Team Virtu-Pro Veleconcept er ikke i tvivl om, at hans rytter har et kæmpe potentiale.

– Selvfølgelig skal han videre. Han kommer til at få det svært næste år, for når man kommer op, så kommer man ikke bare op og vinder, og det var jo også derfor, at han tog et ekstra år. Han vokser for hvert år, og det kan jeg jo også se. Jeg arbejdede også med ham sidste år. Han skal nok lige tabe sig et par kilo, og det kommer han også til, når han bliver lidt ældre, og når han kommer ind på et lidt større hold, så bliver han også mere trimmet.

– Han har noget helt specielt i sig, som der er mange, der ikke har, og han skal nok kunne køre etapeløb, det kan jeg godt garantere dig, for hvis han kan køre en god enkeltstart, og hvis han kan komme med op over, så kan du jo se her i PostNord Danmark Rundt, at han godt kan.

– Det ville være et tab for os at miste ham, men vi er jo et udviklingshold. De skal videre, og vi skal ikke holde på dem. Vi gør det her for at der er nogle unge drenge, der kan gøre det igen og igen, og hvis det er det, der skal til, så finder vi jo bare en ny Mads Würtz. Vi skal nok finde dem, og vi skal nok udvikle dem, så det er målet. Nu skal det her bare fejres lidt, måske et par enkelte glas rødvin, og så er dét det, vi har en dag igen i morgen, og vi skal op og have den der podieplads, og vi skal beholde ungdomstrøjen, det er det, vi går efter, lyder det fra en glad Ricky Enø, da vi fangede ham efter enkeltstarten.


Her på siden ønsker vi Ricky Enø og drengene på Team Virtu – Pro Veloconcept et stort tillykke med sejren i dag.