logo
CyclingLive
"Velkommen til CyclingLive. Vi er Danmarks nye cykelside. Her får du alt det bedste fra de danske ryttere helt fra ungdomsrækkerne til de professionelle. Vi er ude og dække en række af de danske løb på de danske landeveje, og vi følger også kvindecykling og banecykling tæt. Endnu engang velkommen til CyclingLive. Sammen brænder vi for cykelsporten!
Læs mere her →
Facebook
Interview med Andreas Brandt og Jonas Nordal Jakobsen
Andreas Brandt og Jonas Nordal Jakobsen kører til daglig for (Hammel Cykle Klubs Elite Talenter). CyclingLive har i den seneste tid haft fokus på de danske talenter, og derfor har vi taget en snak med de to talentfulde ryttere.
Andreas Brandt, Jonas Nordal Jakobsen, Hammel Cykle Klubs Elite Talenter, Cykel nyheder, Cykel interview, Cykel interviews, Landevejscykling,
15694
page,page-id-15694,page-template-default,ajax_updown,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Interview med Andreas Brandt og Jonas Nordal Jakobsen

Andreas Brandt og Jonas Nordal Jakobsen kører til daglig for (Hammel Cykle Klubs Elite Talenter).

Andreas Brandt og Jonas Nordal Jakobsen kører til daglig for (Hammel Cykle Klubs Elite Talenter).

CyclingLive har i den seneste tid haft fokus på de danske talenter, og derfor har vi taget en snak med de to talentfulde ryttere.

 

 

Hvordan er det at køre på et af de hold, der har en cykelklub, for det må jo være et helt anderledes setup end Kontinentalholdene eksempelvis har?

– Det er det helt sikkert ja. Vi har også flyttet vores fokus en hel del, så der er mere fokus på kammeratskab og så prioriterer vi pengene lidt anderledes på klubture og løb, så det synes jeg, er et rigtig fint koncept, fortæller Andreas Brandt til CyclingLive, og han fortsætter:

– Man må jo prioritere, og man tager selvfølgelig nogle valg, og så tager man nogle fravalg, og det er vi ryttere helt indforstået med, så sådan er det jo.

 

 

Andreas Brandt lægger heller ikke skjul på de sportslige ambitioner hos Hammel Cykle Klub.

– Det er jo klart, at vi går efter at få flest mulige ryttere op i A-klassen. Jeg er i hvert fald også sikker på, at vi i hvert fald har en 4-5 A-ryttere, når sæsonen er færdig.

– Vi har jo allerede i denne sæson klaret det over al forventning. Vi har fået 42 pointgivne placeringer, og så kørte vi jo U23 DM, hvor vi fik 2 i top 20, så det har været en rigtig fin første del af sæsonen.

 

 

Jonas Nordal Jakobsen der er holdkammerater med Andreas Brandt går til daglig på sportscollege i Vejle, og den talentfulde rytter sætter et par ord på, hvordan det er at være cykelrytter for Hammel samtidig med skolegang osv.

– Jamen vi prøver jo alle sammen at træne efter, hvad vi bliver anbefalet osv. Jeg er først års U23-rytter, og det er egentlig lidt ligegyldigt, om jeg er B eller A-rytter.

– Jeg går så i skole ved siden af, hvor jeg er så heldig at gå på et sportscollege, der giver os tid til at træne, så det er fedt.

– Jamen jeg er så heldig at sportscolleget giver os rigtig gode muligheder for at kunne træne, og de hjælper os også med vores skole osv. Hvis der lige er nogle træningslejre, vi skal på, giver de os lovligt fravær, og så får vi lov at få timerne på et andet tidspunkt, så det er vi rigtig glade for.

 

 

Til sidst sætter Jonas også et par ord på fremtiden, og her er han helt enig med holdkammeraten Andreas.

– Jamen det er da helt sikkert målet at komme op på det Kontinentale niveau. Det tror jeg alle her i Hammel sigter efter at prøve og komme op og lege med de helt store drenge og komme op og køre på et eller andet Kontinentalhold. Det er jo selvfølgelig det, man drømmer om, når man ligger så mange timer i det, afslutter Jonas Nordal Jakobsen.

 

 

Vi på CyclingLive glæder os utrolig meget til at følge Hammel-drengene fremover!