logo
CyclingLive
"Velkommen til CyclingLive. Vi er Danmarks nye cykelside. Her får du alt det bedste fra de danske ryttere helt fra ungdomsrækkerne til de professionelle. Vi er ude og dække en række af de danske løb på de danske landeveje, og vi følger også kvindecykling og banecykling tæt. Endnu engang velkommen til CyclingLive. Sammen brænder vi for cykelsporten!
Læs mere her →
Facebook
Magnus Cort Nielsen (ORICA-BikeExchange) får en vigtig rolle på sit hold
16057
page,page-id-16057,page-template-default,ajax_updown,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Magnus Cort Nielsen får en vigtig rolle på sit hold, når han på lørdag kører Vuelta a España.

Magnus Cort

Magnus Cort Nielsen (ORICA-BikeExchange) får en vigtig rolle på sit hold, når han på lørdag kører Vuelta a España. Vi har taget os en snak med den unge dansker forud for den spanske Grand Tour.

 

 

Hvad er forventningerne til det kommende Vuelta a España?

– Jeg ved ikke helt, hvad forventningerne er. Jeg vil gerne i gennem løbet i hvert fald, og så håber jeg da, at der er nogle af etaperne, hvor jeg får muligheden for at køre med i finalerne.

 

 

Hvor synes du, at du står henne før Vueltaen?

– Jeg synes, at benene er gode, det føler jeg hvert fald, også når jeg træner, sådan har det også været efter Danmark Rundt. Jeg glæder mig meget til at komme igang og se, hvor de andre er.

 

 

Selvom Magnus Cort har ambitioner om at kunne køre med om etapesejren på nogle af etaperne, så har han ikke lagt sig fast på nogle enkelte etaper. I stedet fokuserer han på, at der er en seks-syv etaper, hvor der er gode muligheder for at sidde med i finalen.

– Der er ikke sådan lige nogle etaper, som jeg har kigget specielt på, men jeg vil tro, at der er en seks-syv etaper, som kan lade sig gøre for mig, og så er der måske et par af dem, hvor jeg måske bliver sat inden, og så er der sikkert også nogle, der går til udbruddet, og så er der jo kun en lille god håndfuld tilbage tror jeg, når det kommer til stykket.

 

 

Magnus Cort sætter også et par ord på, hvad det betyder for ham, at holdet har en stor tro på ham, men han understreger samtidig, at holdet også har ambitioner i klassementet.

– Holdet kommer jo primært for at køre klassement, så de kommer ikke udelukkende for at bakke mig op, og de kommer ikke til at sidde og føre for at køre det hjem til en spurt, hvis udbryderne kører hjem nogle dage.

– Men det er selvfølgelig fedt at kunne komme med og ikke bare i første omgang skulle ofres for at føre i forhold til at skulle hjælpe klassementshåbene, men i stedet kommer jeg til at skulle klare mig selv lidt.

 

 

Den unge dansker viste prøver på sit store talent i PostNord Danmark Rundt, og Magnus Cort er også optimistisk omkring sine egne chancer i det kommende Vuelta a España.

– Jeg tror, der er fine nok chancer. I Danmark Rundt fik jeg jo også hjælp, og jeg tror også, at de etaper der ender med at kunne komme hjem til en spurt, der vil holdet ikke sætte sig frem og føre for at køre det ind, men i stedet tror jeg man vil forsøge at få det hele under kontrol, og hvis det ikke er farligt, så tror jeg også, at jeg får en enkelt mand, der kan hjælpe mig.

 

 

Hvad ville være tilfredsstillende for dig at komme ud af Vueltaen med? Det er vel ikke nødvendigvis en etapesejr, der vil være tilfredsstillende, det er vel ligeså meget at lave gode resultater, eller hvordan?

– Det er klart, at en etapesejr er at stile for højt, jeg ville sagtens kunne leve uden at lave en etapesejr. Jeg ved ikke helt, hvad succeskriteriet er. Jeg skal selvfølgelig kunne være med på de etaper, der ligger for mig og føle, at jeg er med til at køre om sejren, og udover det, vil jeg gerne gennemføre løbet og komme igennem, afslutter Magnus Cort overfor CyclingLive.

 

 

Vi glæder os til at følge Magnus Cort Nielsen i det kommende Vuelta a España, og vi håber og tror på, at danskeren kan levere nogle gode resultater i det spanske!