logo
CyclingLive
"Velkommen til CyclingLive. Vi er Danmarks nye cykelside. Her får du alt det bedste fra de danske ryttere helt fra ungdomsrækkerne til de professionelle. Vi er ude og dække en række af de danske løb på de danske landeveje, og vi følger også kvindecykling og banecykling tæt. Endnu engang velkommen til CyclingLive. Sammen brænder vi for cykelsporten!
Læs mere her →
Facebook
Mathias Mortensen leverede en flot præstation. Vi har fået en snak med
15620
page,page-id-15620,page-template-default,ajax_updown,page_not_loaded,,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Mathias Mortensen leverede en flot præstation

Mathias Mortensen
Forleden dag kunne vi på CyclingLive fortælle om en succesrig oplevelse for Team BH Fabin Sport – Slagelse Elite. En af hovedpersonerne var Mathias Mortensen, der leverede en flot præstation.
CyclingLive fik lov at stille Mathias et par spørgsmål ovenpå den flotte præstation, og her er, hvad han svarede:

Hvordan synes du, holdet præsterede gennem hele løbet?

– Alle på holdet er ved at være godt kørende, og vi lå længe godt med i holdkonkurrencen. Vi havde desværre en del uheld i Holland, hvilket de fleste havde grundet mange km med hård positionskamp på små smalle og teknisk krævende veje.

– Derfor synes jeg, godt vi kan være tilfredse, med at have fået både Frederik Irgens og jeg ind blandt toppen i det samlede klasement, som blev godt omrokeret på den sidste dag med meget regn og derfor mange styrt på nedkørslerne.


Din egen sæson indtil videre, hvordan vil du beskrive den?

– Jeg er super tilfreds med min seneste udvikling, formkurven er opadgående hvilket naturligvis giver blod på tanden til mere. Med en 6. plads på kongeetapen i dette års Tour De himmelfart, beviste jeg at det ofte er når løbene bliver ekstra hårde, at jeg sidder med helt fremme.

– Det var også specielt den sidste etape af Int. Junioren Driedaagse van Axel (2.1), som blev kørt i Belgien, at benene var ekstra gode, trods et stærkt udlæg der lagde vejen for det samlede klasement med en 6. plads på 1. etape.


Der venter en spændende tid med både DM og andre spændende løb. Hvilke forventninger har du og resten af holdet til disse løb?

– Med den håndfuld af stærke tempodrenge som er på holdet, burde vi kunne kører en god TTT ved DM i holdtidskørsel d. 18 juni.

– Derudover ville det være fedt at gøre en god figur på hjemmebanen dagen efter i Kolding. Også selvfølgelig, at køre et godt DM i slutningen af juni, samt at blive udtaget til etapeløbet Valromey Tour UCI 2.1 i Frankrig i sommerferien.


Hvad er målsætningen fremadrettet? Du viser jo forleden, at niveauet er til mere. Hvad er drømmene?

– Jeg har nu fået bekræftet mine evner som klatre internationalt, når de stejle procenter tager til. Jeg var i overskud på stigningerne og kørte flere gange med på toppen, under Dreidaagse van Axel, hvilket gjorde det muligt at tage en første plads og 2 anden pladser i bjergkonkurrencen. Jeg har derfor øje på, at gøre en god figur i det mere kuperet terræn.


Sådan lød det fra Mathias Mortensen. Vi glæder os til at følge ham og resten af Team BH Fabin Sport – Slagelse Elite fremover!